
Nu er det for alvor tid til at gøre sig mentalt klar til VM. Igår var der forældremøde om VM (Kitt går på runde i bussen og binder slips, mens Lasse Sax gerne pudser dine sko for en 5'er.. jeg benytter mig gerne af begge tilbud, men mon ikke skoene kan klare sig med en våd klud??). Imorgen er der hej-vi-har-fået-fine-nye-smarte-matchende-uniformer-som-vi-gerne-viser-til-alle-der-kan-lokkes-til-at-kigge-mere-eller-mindre-frivilligt..
Personligt har jeg mærket min VM-ånd dukke op på følgende måde: 1: Jeg tog mig sammen til at øve på musikken til VM igår (de, der kender mig godt, vil vide at jeg øver mig lidt for sjældent.. halleluja for bladspil :) (mine elever må selvfølgelig IKKE følge mit eksempel!!!)). 2: Jeg har en pludseligt opstået personlig krise: Hvem skal jeg sidde sammen med i bussen?! Igen i år har jeg glemt at finde en busbuddy, og det kan blive et problem.. Så til alle friske gardere: Vil du være min busbuddy, så er jeg sikkert frisk! (ung glad fløjtenist, 17 år, søger selskab til lange busture. Jeg er forholdsvis rolig, og du kan få mange sjove sovebilleder af mig. Jeg kan ikke lide øl, men jeg kan sikkert godt lide dig ;) )
Jeg glæder mig til turen, og der er ingen tvivl - jeg glæder mig allermest til en hel uge sammen med alle jer gardere!
Tchuss! - Laura
PS.. Husk lige regnfrakken (se billede øverst!)
Tchuss! - Laura
PS.. Husk lige regnfrakken (se billede øverst!)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Her kan du skrive en kommentar. Vælg: Navn/webadresse nederst og udfyld med dit navn inden du sender din kommentar afsted (du behøver ikke udfylde webadresse).