Vi kom, de så, vi sejrede!Sådan et lidt omskrevet berømt ordsprog, kunne godt gælde for Holbæk Gardens deltagelse i årets Sønderjyske Tattoo ved Brundlund slot.
Gardens tattoo var publikums yndlingsoptræden i år. Det fik vi at vide mange gange i løbet af weekenden. Lørdag formiddag på gågaden i Aabenraa, kom en forretningsdrivende farende ud fra sin forretning, og greb fat i Nikolaj, "Det tattoo gjorde du rigtigt fint i går, der kunne livgarden godt lære noget". Se det var fine ord...
Så jo, Nikolaj gjorde det rigtigt flot. Men ikke kun Nikolaj var god. Alle var gode. Pladsen var lidt trang, men med små skridt og godt humør blev det en rigtig flot oplevelse. GODT GÅET allesammen.
Det var varmt... Meget varmt... Så varmt og så fugtigt, at der var en del der bukkede under for varmen. Men bortset fra varmen havde vi en sjov, og hyggelig tur sammen. Der var rigeligt plads til os på skolen, god mad og ikke så langt til festpladsen.
Vi boede sammen med Spielmanzug Rötemis, de lokale sækkepiber og et til lejligheden sammensat brass band, hvor vi mødte kendte mennesker. Bl.a. Kasper trommeslager.
Nu glæder vi os til at se tattoet en sidste gang på stadion den 24. juli mellem 11.30 og 12.15 i vores nye uniformer.
Derefter går turen til Potsdam til et VM i WAMBS regi. Det bliver sjovt at prøve, sjovt at opleve og sjovt at vise tattooet for de store bands fra Canada, Thailand m.m.
Tak for en god tur til jer allesammen.
Peter

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Her kan du skrive en kommentar. Vælg: Navn/webadresse nederst og udfyld med dit navn inden du sender din kommentar afsted (du behøver ikke udfylde webadresse).